Amnesty International – praktikant till Demand Dignity

I foråret 2009 starter den globale kampagne mod fattigdom – Demand Dignity.
Kampagnen vil bygge på, at der er behov for et massivt skift i forståelsen, således at fattigdom forstås og behandles som skabt og forværret af menneskerettighedskrænkelser.

Du vil bl.a. komme til at:
• Deltage aktivt i koordinering og videreudvikling af Amnestys kampagne
• Følge nyhedsdækningen af menneskerettigheder og fattigdom
• Skrive og opdatere det danske kampagnesite
• Besvare medlemmers henvendelser om menneskerettigheder og fattigdom
• Deltage i udviklingen af foredrag og undervisning om menneskerettigheder og fattigdom
• Bidrage til udvikling og afholdelse af kampagneaktiviteter på FN’s internationale dag for udryddelse af fattigdom den 17. oktober samt på FN’s menneskerettighedsdag den 10. december
• Varetage en række praktiske opgaver i forbindelse med produktion og afsendelse af materialer
• Deltage i aktiviteter, der er knyttet til andre af Amnestys igangværende kampagner

Vi tænker, at du:
• Er i gang med en relevant videregående uddannelse på minimum tredje år
• Er god til at formulere dig på både dansk og engelsk
• Har lidt af en kreativ tankegang
• Kan holde hovedet koldt, når der er rigtig travlt

Vi tilbyder:
• grundigt indblik i, hvordan det er at arbejde for en NGO
• tæt samarbejde med de andre ansatte, frivillige og praktikanter
• rådgivning, feedback og coaching fra kampagneleder
• en levende og dynamisk arbejdsplads i hjertet af København

Praktikperiode: 1. september til 22. december 2009, 30 – 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 30. april 2009 kl. 12.00
Samtaler gennemføres i uge 19 og 20

Henvendelse:
Ansøgning bedes sendt til: amnesty@amnesty.dk eller til Amnesty International, Gammel Torv 8, 5. sal, 1457 København K. Mrk: ”Demand Dignity”

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Joakim Lundström
På tlf.: 33 45 65 65 eller på e-mail: jlundstrom@amnesty.dk
NB: Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn, men til gengæld kan vi tilbyde et lærerigt praktikophold med spændende opgaver på en levende arbejdsplads.